I Tyrkiet går tyrkiske kvinder meget op i tørklæde-mode, hvert år kommer der nye tørklædemode, og nye måder at sætte tørklæder op på, og jeg synes det er helt cool, at man eksperimenterer med det, og vælger sit tørklæde med omhu, der matcher sit tøj og også årstiderne. Det siges at der i fremtiden i Tyrkiet nok vil være frisørsaloner, som også vil sætte tørklæder op for muslimske kvinder Det er dejligt, at man kan få gode råd til hvordan man kan sætte det op, det kan jo gøres på forskellige måder, selvom jeg personligt foretrækker en simpel måde, at sætte mit tørklæde op på.

Jeg har dog bemærket, at når jeg køber tørklæder i Tyrkiet, at tørklæderne er blevet mindre og mindre, og jeg har også brokket mig over tørklædernes størrelser for jeg synes, det er vigtigt, at det dækker uden, at der bliver sparet på stoffet, og at jeg føler mig tilpas uden at jeg føler, at man kan se mit hår, og at det ikke sidder som det skal, og når tørklædet er stort nok, kan man også sætte den op på mange måder, uden at man mangler stof

En integrationsundersøgelse som Københavns Kommune har lavet, viser at mange indvandrere og efterkommere i København føler sig uden for det danske samfund og har mindre tillid til deres naboer og folk på gaden end danskere, skriver Avisen.dk

Integrationsborgmester Jacob Hougaard mener, at det er tegn på at københavnere lever adskilt;

- København er blevet mere og mere opdelt igennem årene, og det er vi nødt til at ændre på. Der er en voldsom kontrast mellem de veluddannede unge mennesker og de socialt belastede familier i byen, siger Jacob Hougaard.
Ifølge undersøgelsen føler hver femte indvandrer og efterkommer sig ikke som en del af det danske samfund. For danskere er tallet hver tiende. Desuden svarede 36 procent med indvandrerbaggrund, at de har lidt eller ingen tillid til folk, de møder på gaden. For danskere er tallet 18 procent. Hver fjerde indvandrer og efterkommer har ingen eller lidt tillid til naboerne.

Ud fra denne undersøgelse vil Københavns Kommune imorgen lancerere en kampagne “VI KBH`ER” som vil køre over 3 år med en række kultur- og dialogarrangementer, for at danskere og indvandrere kan komme hinanden ved;

- Det skaber en negativ historie at gøre folk til et projekt eller et problem. Integrationen er meget mere værd, når den sker, hvor folk alligevel mødes. For eksempel i fodboldklubber, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) med henvisning til et projekt, som modtager støtte.

Integrationsborgmesteren mener, at dette møde mellem danskere og indvandrere kan forhindre radikalisering;

- Nøgleordet er venskaber. Det er vigtigt at tale om tingene, inden der pludselig sprænger en bombe, som vi har set i andre lande.

Kampagnen koster tre millioner kroner, og får opbakning fra Venstre på rådhuset. Pia Allerslev er dog mere tilhænger af det, hun kalder ‘den stille integration.’ (Avisen.dk)

Jeg mener at folk på egen hånd skal tage initiativer til at danne venskaber tværs over etnicitet og religioner, det er mere sundt, at både danskere og indvandrere på egen hånd gør sit bedste for at lære hinanden at kende og bryde mange fordomme, som de har om hinanden.

Hvad man hidtil har krævet i det danske samfund er at sætte krav til indvandrerene, jeg synes også det er vigtigt at man stiller krav til danskere, som jeg mener godt kan være så fordomsfulde, og deraf meget indelukket og trækker sig tilbage fra al kontakt med den fremmede.

Detter er naturligvis takket være mediernes evige stigmatisering af indvandrere og Dansk Folkepartiets hezt og nedgørelse af medborgerne i det lille yndige land.

Nogle vil nok synes, at det er sygt at studere historie, men det er nok fordi  historiefaget ikke gøres spændende nok! I det mindste hvorfor gør man ikke noget ved de kedelige billeder, som nogle gange er til at stene over i historbøgerne?!! 

Gülays mere nutidige forståelse af Hr. Erslev under en forelæsning

(Jeg kan ikke lade være med, at pille ved billederne i teksterne

Ekspert i menneskerettigheder mener, at Danmark kan få problemer med at forbyde religiøse symboler i retten.

Dansk Folkeparti er så langt henne i vejret med deres argumenter mod et tørklædeforbud, som de ihærdigt står i spidsen for, og ganng på gang pisker en stemning op i Danmark mod tvangsfjernelse af muslimske kvinder fra offentlige stillinger ude på arbejdsmarkedet.

Ekspert i menneskerettighederne mener, at hvis sagen kommer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så har politikerne måske slet ikke ret til  at forbyde tørlæder;

- Der er to grunde til, at den danske regering skal passe på i en sag som den her. For det første er stat og kirke i Danmark ikke adskilt. Kirken er på finansloven, og vi har et kirkeministerium. Det betyder, at argumentet for, at man skal adskille religiøse symboler fra det offentlige rum, ikke vejer så højt som i eksempelvis Tyrkiet, hvor domstolen har tilladt tørklædeforbud i blandt andet skolerne, siger Stéphanie Lagoutte.

Grunden til at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol accepterer, at tørklæder er forbudt i Tyrkiet er fordi der i forfatningen er indskrevet, at stat og kirke er adskilt, hvorimod man ikke kan bruge samme argument i Danmark, fordi  folkekirken er indskrevet i Grundloven, og derfor mener Stéphanie Lagoutte, at det vil blive problematisk i Danmark med et tørklædeforbud.

- For det andet kan jeg ikke se, hvordan regeringen skal kunne dokumentere, at domstolen ikke fremstår neutral og upartisk, bare fordi der sidder en dommer med tørklæde. De bliver nødt til at bevise, at tørklædet i sig selv udgør et problem, før de kan forbyde det, og det kan jeg ikke se, hvordan de vil gøre, siger hun.

Stéphanie Lagoutte forklarer, at de danske domstole i mange år er blevet opfattet som neutrale, upartiske og værdige. Selvom der har været både kvinder og mænd, ældre og yngre – og personer med både kors og forskellig påklædning.

 Kort fortalt er et forbud mod religiøse symboler i retten som udgangspunkt både i strid med religionsfriheden i Danmark, og det er diskriminerende over for de muslimske kvinder, der så ikke kan få et arbejde.

Derfor skal argumentet for, at symbolerne skader andres friheder og rettigheder, være så godt, at man kan opveje de to hensyn. Og det kan blive svært at komme med så gode argumenter, forklarer Stéphanie Lagoutte, der dog påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ofte giver de enkelte lande lang snor i sager om blandt andet tørklædeforbud.

- Derfor kan jeg ikke endeligt afgøre, om tørklædeforbuddet vil være i strid med menneskerettighederne, før der kommer et konkret lovforslag, siger hun. (Avisen.dk)

Ja i tørklædedebatten har omdrejningspunktet været undertrykkelse og at muslimske kvinder blev undertrykt og påtvunget tørklædet, men lige nu som det ser ud, så handler det ikke om undertrykkelse overhovedet, det er selvstændige og frittænkende muslimske kvinder, der uddanner sig til høje stillinger i Danmark, som man vil indskrænke muligerne for ude i det danske arbejdsmarked.

Mht. forbudet i Tyrkiet  som ekstremisterne der går ind for et tørklædeforbud, som bruger det som argument, så vil jeg sige, at  i Tyrkiet er der en broget befolkningssammensætning, hvor der er ikke-muslimer, som besidder høje stillinger ved uddannelsesinstitutioner, som præger debatten betydeligt meget, hvad angår tørklæde eller ikke-tørklædedebatten.

Det er klart, at disse mennesker, som taler tyrkisk, og som har fået sig et muslimsk navn bliver fremstillet som muslimer, der ikke ønsker tørklæde i Tyrkiet. Der er blevet foretaget en undersøgelse blandt rektorerne i Tyrkiet, hvor man faktisk er kommet frem til, at de har en ikke-muslimsk oprindelse, og deraf hvorfor de hetzer så meget imod muslimerne og oppisker en stemning mod muslimske kvinder, der blot vil have samme muligheder som alle andre kvinder uden tørklæde.

Før man taler for et tørklædeforbud, så skulle man undersøge fordele og ulemperne, hvis man tror at muslimerne vil med et tørklædeforbud holde op med at være muslimer, så skal man tro om igen, som Birthe Rønn Hornbech så godt udtrykte.

Nu har jeg ikke villet bringe denne djævelske og modbydelige sag på min blog, men nu kan jeg ikke længere lade være.

Det er monsteret Fritzl, der har indespærret sin egen datter nede i en kælder i 24 lange år!!
Medierne har skrevet stolpe op og stolpe ned om denne meget kvalmende og frygtindgydende sag, som jeg ærlig talt har fået nok af at se, hver gang jeg slår op i aviserne.

Bur dog monsteret inde og hjælp familien, selvom jeg tror det er umuligt at komme på benene igen efter mange års misbrug, hvor de er blevet frataget for et helt almindeligt liv!!

 Nu har monsteret, Fritzl, en undskyldning for sit ondskab, hvor han siger, at det er nazi-diktaturet der har været skyld i at han har forgrebet på sin egen datter og har spærret hende inde i 24 år !

- Jeg har altid haft stor respekt for værdihed og pricipfashed. Jeg voksede op under Nazistyret, hvor stram diciplin var ekstremt vigtigt. Min tankegang tager afsæt i den gamle skole, der overhovedet ikke eksisterer i dag, har Josef Fritzl forklaret.

Ifølge hans kone Rosemarie Frizls søster og flere naboer til rædselshuset på Ybbstrasse i Amstetten, Østrig, var Josef Fritzl en tyran, hvis ord var lov.

- Det at vokse op under nazismen betød, at kontrol og respekt for autoriteterne var nødvendigt. Jeg tror, jeg tog nogle af værdierne fra dengang med mig ind i mit senere liv. Helt ubevidst naturligvis, har Fritzl sagt. (BT)

I går så jeg et meget tankevækkende program på dr.2 der hed “Smilede jeg?”, hvor unge israelske kvinder , som havde aftjent værnepligten fortalte om deres oplevelser.

“Israelsk dokumentarfilm fra 2007 af Tamar Yarom Israel er det eneste demokratiske land i verden, hvor 18-årige kvinder skal udføre tvungen værnepligt på linje med mænd. For første gang fortæller en gruppe unge israelske kvinder om deres to-årige ophold i hæren. De er udstationeret i Gazastriben og på Vestbredden - altså i ekstremt udsatte positioner, som har givet dem et unikt indblik i det både anspændte og voldelige forhold mellem israelere og palæstinensere.”

Hvad der var så rystende ved dette program var, at tidligere værnepligtige israelske kvinder, som havde gjort tjeneste i den Israelske militær, fortalte om deres gruopvækkende oplevelser.
Disse oplevelser og misbrug og barbariske metoder, som de havde brugt under deres værnepligt var ikke for de sarte sjæle, selv var de blevet plettet med den skam og sorg, og var blevet mærket under deres tjenestetid for det israelske militær. De kunne ikke glemme deres mishandling af uskyldige mennesker, som de havde  standset ved kontrolposterne.

 En af de israelske kvinder fortalte med en knækket og med rystende bevægelser, hvordan der blev båret døde palæstinensiske lig til dem, som de skulle sørge for, at rense og vaske før det blev sendt videre til selvstyreområdet. Af hvad der blev tilstået, skulle alt beviset fjners så man ikke vidste, hvad der var hændt for den  myrdede.

 Jeg synes, at det var et meget spændende dokumentarprogram, og jeg havde egentlig også meget ondt af de unge israelske kvinder.  Disse unge kvinder er nu plettet på livet grund af deres ugerninger under deres tjenestetid for den israelske regering. De rædsler, og smerter og mishandling,  som de havde påført uskyldige mennesker var nu meget åbenlyst at deres fortid opsøgte dem og de kunn ej glemme det!

Trist meget trist at et af verdens så “demokratiske” lande netop Israel pletter deres borgere med sådanne grusomme oplevelser og pletter deres sjæl, som aldrig kan viskes ren igen.

Islamisk Trossamfund har nu valgt en talsmand og en talskvinde efter at Kasem Said Ahmad har forladt sin post som den tidligere talsmand efter kritik over at have deltaget i Hizb-ut tahrir demonstration.

Bettina Meisner en 42 årig dansk konvertit, der er uddannet folkeskolelærer er blevet valgt som talskvinde for Islamisk Trossamfund der har været under hård kritik fra samtlige politiske partier skriver  TV2 nyhederne

Hun skal sammen med Imran Shah, der også er formand for foreningen Muslimsk Ungdom i Danmark, tage over efter Kasem Said Ahmad. Han valgte i marts måned at trække sig efter skarp kritik af, at han gik med i Hizb-ut-Tahrirs demonstration mod genoptrykningen af Muhammedtegningerne.

Udnævnelserne sker som led i en række “organisatoriske ændringer og omstruktureringer”, skriver trossamfundet i en pressemeddelelse.

“I denne forbindelse er det besluttet, at grundet den voksende offentlige interesse i trossamfundets virke, vil talsmandsrollen fremover blive delt mellem to personer,” hedder det i meddelelsen. (TV2)

Politiken: Dansk talskvinde for Islamisk Trossamfund

I dag var jeg endelig en tur i skoven, det er meget meget længe siden jeg har været ude i naturen, selvom jeg er utrolig glad for det , har jeg  desværre udsat denne dejlige fornøjelse!

 Det har været en utrolig dejlig oplevelse at bare gå en tur og betragte Guds smukke skaberværk.

 På et tidspunkt tog vi den forkerte sti, hvor vi endte ved en muddergrøft, det var heldigt at jeg lige fandt smuthuller og fandt vejen ud fra muddergrøften

 Og ja! Længere inde i skoven fandt jeg også en gynge Og der blev gynget på livet løs!

Jeg fik også lige mulighed for at soppe

En sang om Istanbul som jeg er helt vild med af Can Atilla, og sangen hedder Sultanlar askina

Billede af: TV2

En meget sød historie, denne hund som kan ses på ovenstående billede har reddet en lille baby fra vugge død. Det er svært at tro, men det er altså en virkelig historie, og Basse er nu familiens helt

Katarina Justesen sad hjemme og så fjernsyn med sin søn, da Basse pludselig blev urolig. Den bastante hund, der er en blanding mellem en rottweiler og en schæferhund, pev og hylede og løb så ind i værelset, hvor lille Amaya lå og sov.

Basse gøede voldsomt, og Katarina Justesen, der ikke forstod hundens signaler, trak Basse gennem huset og satte ham ud på terrassen, hvor han fortsatte med at gø.

Hun gik ind til Amaya igen for at se, om hunden havde vækket datteren, og her opdagede hun, hvad Basse prøvede at fortælle: Amaya trak ikke vejret!

“Hun var hel blå. Først hev jeg hende lidt i armen, men til sidst gik jeg helt i panik, tog hende op og ruskede hende i ren panik,” fortæller Katarina Justesen. Hun ringede 112 og i ambulancen blev Amaya genoplivet.

Hundepsykologen Lone Greva er ikke overrasket over Basses skarpe reaktion.

“Hundes sanser er langt, langt bedre end vores, og selv om der er meget larm, lader de sig ikke påvirke,” forklarer hun.

Katarina Justesen og resten af familien er nu blevet enige om, at de aldrig vil af med Lassies nye konkurrent Basse. (TV2)

Det er altså en stor skam, at hun bare tvingede hunden udenfor uden først lige have undersøgt, hvorfor den gøede og hylede som den nu gjorde, sådanne signaler bør en hundejer da tage alvorligt. Jeg ville da helt klart lige have kigget mig omkring og have undret mig over, hvad der var galt med hunden.