Seminar:Muslimers integration i Danmark problem eller berigelse?

Fik nu skrevet med Bashy Qureishy, og nu kommer annoncen på bloggen igen.

——-

ENAR (European Network Against Racism) inviterer til seminar om integration i Danmark
 Der går næsten ikke en dag, hvor befolkningen ikke hører, læser eller ser diskussioner i det danske samfund om tørklæde, burka, bederum og badeforhæng i uddannelsesinstitutioner, halalmad, mere overvågning af muslimske skoler, ghettodannelse, ekstremisme, islamisme og terrorisme. Nogle politiske udtalelser minder om tiden før 2. Verdenskrig.
Muslimers bidrag til kultur, mad, forretnings- og socialt liv samt politik, uddannelse og arbejdsmarked er næsten usynlig og bliver ikke værdsat.
Disse direkte og indirekte modsætninger samt det konstante fokus på det negative har skabt gnidninger mellem majoriteten og de etniske og religiøse minoriteter.
For at diskutere dette forhold har ENAR Danmark i samarbejde med Stop Diskrimination EU kampagne, VerdensKulturCentret og en række andre NGO’er arrangeret et offentligt seminar.
Vi har inviteret en række eminente personligheder for at de kan give os overblik over diskrimination og forskelsbehandling af muslimske minoriteter samt løsningsmodeller i samfundet.

Tid: 12. oktober 2009 kl. 18.30
Sted: Verdenskulturcentrets cafésal, Nørre Alle 7, 2200 København N
( ved siden af Sankt Hans Torv).

Paneldeltagerne er:
Imam Abdul Wahid Pedersen
Politiker, Asmaa Abdol-Hamid
Sociolog og Lektor ved RUC, Mustafa Hussain
Forfatter og idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen
Professor ved Kbh. Universitet, Jørgen Nielsen
Direktør Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen
Journalist Anders Jerichow, Politiken
Instruktør og forfatter, Christian BraadThomsen

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Bashy Quraishy på email: bashy@mail.dk
Maj-Britt Kent Hansen på email: majbrittkent@yahoo.dk
Eller på tlf. 40154771