I islam er der ligeværdighed mellem kvinder og mænd hvad angår uddannelse, og der er ingen hinder for, at kvinder også uddanner sig, og får sig en uddannelse.
Den første åbenbaring i Koranen hedder “LÆS” som blev nedsendt til profeten fvmh, og det er en guddommelig befaling for både kvinder og mænd om at tilegne sig viden og være et vidende menneske;
Læs! I Herrens navn, som formede mennesket af en igle-lignende klump. Forkynd! Og din Herre er den Ædleste. Han, der lærte (mennesket) at bruge pennen – lærte mennesket, hvad det (førhen) ikke vidste. (96:1-5)
Gud vil ophøje de af jer, der tror og har viden, og Han her kendskab til alle jeres handlinger. (58:11)
Sig: “Er de vidende da lig de uvidende?” (39:9)
Sig: “Herre! Forøg min viden!” (20:114)
Gud skænker viden (hikma) til den, Han vil. Viden er en dyrebar gave; men kun de indsigtsfulde reflekterer over dette. (2:269)
Mange enøjede højrefjolser holder naturligvis fast ved, at der i islam ikke er ligeværdighed mellem mænd og kvinder, men som man siger, at man kan jo ikke binde for højrefjolsernes folkemunde, men koranen stadfæster faktisk, at kvinder og mænd er lige i Guds øjne;
Manden og kvinden blev skabt som lige af et par (51:49)
Da både kvinder og mænd er lige ifølge islam, som muslimske kvinder ikke engang har behøvet at føre en ligestillingskamp ved at brænde deres BH`er af for , men som Allah swt allerede har foræret dem, er der naturligvis heller ingen guddommelig lov der hævder, at muslimske kvinder ikke må uddanne sig.
Nogle mænd hvorvidt det er muslimske eller ikke-muslimske vil dog gerne opleve og føle, at de bestemmer, og kan kontrollere en kvinde, da det ligger til deres mandlige natur og det nytter ikke noget, at man benægter dette, og dette kan blive udøvet på hjemmefronten eller på den samfundsmæssige plan.
I dette henseende fortolker visse muslimske mænd islam ud fra deres egne interesser og i særdeleshed ud fra æresbegreber, der skubber religion af vejen, hvor de så forsøger at begrænse kvinders udfoldelsesmulighder. Det giver dem måske følelsen af at være mere “MÆND”, hvorved deres praksis af islam og forståelse ikke er i samklang med idealet i koranen.
Taliban; Piger må ikke gå i skole
Temaet i Horisont i aftes på DR1 var Taliban i Pakistan, og jeg må indrømme at jeg græmmes ved den islam fortolkning denne gruppe har i sindet! Hvordan kan de påstå, at kvinder ikke bør gå ud eller noget værre at kvinder ikke må uddanne sig eller gå i skole?
I Horisont, blev der vist en pigeskole, som de havde jævnet med jorden for, at forhindre piger i at uddanne sig, og det gør mig virkelig sur , at disse mennesker kan forhindre kvinder i at komme videre i samfundet, og at tage sig en uddannelse.
Jeg har aldrig nogensinde oplevet i min hverdag eller fra min omgangskreds, at det at tage en uddannelse for muslimske piger er et problem eller at dette bliver forhindret af religiøse årsager, så det undrer mig stærkt, hvor Taliban har den forståelse, at kvinder ikke må uddanne sig og at det skulle være “uislamisk”?
Jeg synes, det er misbrug af islam, og jeg skammer mig over, at der går visse mennesker og kalder sig selv for muslim, samtidig med, at de fører en tilsviningskampagne mod islam ved, at komme deres egne ekstremistiske islam-udgave, som blot er til skade for alle muslimernes omdømme i verden.
Og jeg vil afslutte mit indlæg med profetens (fvmh) budskab ;
“The Messenger of God said ” To aquire some useful knowledge is of greater merit than to perform a hundred devotional prayers voluntarily” ibn Majah”
Gemt i: Uncategorized




Flot indlæg, Gülay!
“Narrated Ibn ‘Abd al-Barr:
The Messenger of God (s.a.w.s.) said:
Pursue knowledge even to China, for its pursuance is the sacred duty of every Muslim.”
EVERY Muslim.
Even to China.
http://bohemianrhapsody.dk/2008/07/01/sura-4-verselinie-1-34/
Så en halv meter og en hel meter er lige lange?
Tre sekunder for at klare en skilsmisse – for en mand, og mange måneder hvor kvinden ende med at tabe alt – er det samme?
Kvinders ord tæller halvt, men det er “det samme” som at tælle helt?
Kvinder arver halvt, men det er “det samme” som at arve helt?
Manden må slå kvinden, men kvinden må ikke slå manden, – det er “det samme”?
Kvinders hjerner er “deficient”, men det er mænds ikke, – det samme?
Jamen så er kridt og kul også det samme, begge starter me “k”.
”Mit største ønske er at rejse til udlandet og dræbe de vantro.”
—
Det er modigt af dig, Gülay, at skrive om den Tv-udsendelse, selv om du helt forbigår en så klar og brillant islamisk udtalelse som citeret ovenfor.
Udsendelsen kan ses her – begynder ca. 2,4 minutter inde på ”båndet”.
http://www.dr.dk/odp/player.aspx?mt=frontpagetab&st=frontpageTab_0
Egentlig skal jeg ikke gå i rette med dig med hensyn til dine bemærkninger. Dog synes du helt at se bort fra to ellers velkendte begreber. 1) De fredelige Mekka-suraer anses for svage og/eller abrogeret af de krigeriske Medina suraer og 2) koranens påbud: ”LÆS” anses i vide kredse for et påbud om at læse og dygtiggøre sig med hensyn til koranens og skrifternes indhold, præcis dette og kun dette – for her findes alt hvad man skal vide.
Og – er det måske ikke præcist det talebanerne gør, lærer koranen udenad (på et fremmedsprog, arabisk) og efterlever de krigeriske, men stærke Medina surraer?
Som saudierne, der finansierer talebanernes madrassaer og ayatollah Khomeini, m.fl. udlever de den rene islamiske ideologi. For hvad er egentlig forskellen på saudiernes og talebanernes kvindesyn og hvad er forskellen på taleban synspunkter om hellig krig mod de vantro i udlandet – for at glæde den blodtørstige gud? Hvad er egentlig forskellen på talebans selvmords-bombe-skoler og brugen af børn som selvmordsbombere som ”et gud velbehageligt middel til at opnå guds vilje” i krigen, som det blev udtrykt, og så Khomeinis krigserklæring til resten af verden: ”Vi muslimer bør eksportere islam til hele verden”?
Forskellen er i bedste fald ubetydelige nuancer.
Konklusion: Henset til punkterne 1 & 2 ovenfor synes taleban at stå på en mindre sympatisk – men også på en åbenbart teologisk mere korrekt grund, end du og ligesindede gør Gülay.
Beklager – men sådan er det. De har taget ophold på de stærke skriftsteders grund, hvorfra de kan slynge ord som svage Mekka-vers og abrogeret efter dig og dine meningsfællers påstande.
–
Og når du nu er så godt i gang med ”højrefjolser” og islams brillante kvindesyn og ligestilling, hvad gør vi så ved sådanne forhold i dagens, førhen fredelige, Danmark: ”Anders Fogh Rasmussen mindede om, at nogle af de mest undertrykte mennesker her i landet er kvinder fra indvandrerfamilier. De udgør næsten halvdelen af dem, der søger tilflugt på krisecentrene” (Berl. 3-10-2007).
”Mindst hver tredje dag henvender en ung etnisk kvinde sig til politiet, fordi hun er bange for sin familie.
- Pigerne kan vælge mellem pest eller kolera. Enten skal de isolere sig fra familien og leve under nogle kummerlige vilkår med begrænset bevægelsesfrihed. Eller de skal leve i et følelsesmæssigt fængsel med et menneske, de ikke har valgt…” (BT).
—
Men det er måske også ”højrefjolserne” og Pia Kjærsgaards skyld?
Nu skal man lige holde sig for øje at Islam er en verdensreligion. 80 % af muslimerne i verden er for det første ikke-arabere.
Saudi-Arabien og Taleban repræsenterer herudover ikke main-stream Islam.
Saudi-Arabien er ikke repræsentativ for alle de andre, ikke en gang for andre arabere. I Saudi-Arabien piskes man ind i moskeerne af politiet. Men Taleban og deres nej-til-pigeskole-halløj er på sin side ikke en gang repræsentativ for saudierne, idet i Saudi-Arabien må piger gerne gå i skole (men sjovt nok ikke køre bil).
I Islam må kvinder uddannes. Det er ingen hemmelighed. Jeg ved I hader at høre det, men kom så over det, I danske mænd der insisterer på at fastholde muslimske kvinder i en undertrykkelse flertallet af muslimske mænd ikke går ind for!
Ja, så sandelig, der hidset jeg mig op igen. Trolig fået for meget kaffe, I får undskylde tonen.
Tjaa, jeg så udsendelsen igår, og måtte ærligt indrømme at min brækspand skulle tømmes flere gange i løbet af de sidste 10 minutter jeg så programmet. Men når alt kommer til alt, så ser verden på en måde lys ude, Taliban kan ikke rekruttere ældre mennesker så de tager småbørn og bruger dem som selvmordsbombere, det er vel et tegn på at ingen fra de voksnes rækker gider have dem!
og som Ragnhild siger så er hverken saudernes ideologi eller Talibanernes repræsentativ for muslimer, den er kun skadelig!
“A B C D E, trink doch nicht so viel Kaffee, biβt doch kein Muselmann, der den Trunk nicht lassen kann!!”
lærer man i den tyske børnehave. Musikken angiveligt af Mozarth, ham med kuglerne.
Pursue knowledge even to China, ragnhild, det gjaldt jo om at lære hemmeligheden bag porcelænet, China, at kende. Han var nu bedre til engelsk end jeg troede.
Og hvis man ikke passer på, ragnhild, så bliver Saudi’erne og taleban mainstream, efter salami-metoden eller hedder det salafi? Kommer i tvivl her, men det er noget med at “skære af den modsatte vej” og sån’t noue.
Hov, jeg glemte lige pigerne i Saudi-Arabien: de må heller ikke komme ud af brændende skoler, tænk, hvis de ikke havde fået burkaen på.
@ Ragnhild
Det var ikke så slemt
Saudi Arabien er det land verdens muslimer beundrer mest, – iflg de kæmpestore PEW-undersøgelser.
Kvinder kan tage uddannelser i SA (nu men ikke tidligere) MEN de kan ikke bruge dem til noget for de må ikke være sammen med fremmede mænd.
Hvem i alverden vil i DK fastholde muslimske kvinder i undertrykkelse, bortset fra traditionelle muslimer?
Talebanerne bliver desværre støttet af mange i Afghanistan og Pakistan, – selv om flere nu er blevet opmærksomme på deres brutalitet.
Masser af danske muslimer, – og da også Gülay – vil have de vestlige tropper ud af Afghanistan, med det selvfølgelige resultat at taleban kommer til magten. Men hellere det, end at vantro skal hjælpe afghanerne siger mange altså.
Forstå det hvo som kan!
Nu har jo forresten kong Fahd forlangt pladser til kvinder i særlige udvalgte universiteter, – og så ser man, på højre side sidder mænd i flotte spraglede dragter, – og på venstre side sidder en flok formummede sorte fugle indhyllede i telte. Og det kaldes et kæmpefremskridt, – ak ja.
Pas på med al den kaffe, Ragnhild. Prøv med lidt varm mælk i stedet, når dit nordiske temperament koger over, he he.
Naturligvis skal både drenge og piger uddannes herunder lære at læse.
Men desværre sker det ikke.
I nogle lande er der flest kvindelige analfabeter fordi familierne vælger at satse på uddannelse kun til sønnerne.
En analfabetisk kvinde er meget lettere at undertrykke og manipulere end en uddannet kvinde.
Om denne holdning til piger skyldes islam eller ej, kan jeg ikke sige.
Mon ikke det i høj grad er patriarkalske traditioner, som spiller ind?
Det er mit indtryk, at fattige hinduer i Indien og fattige kristne i Ethiopien også vælger at lade drengebørn gå i skole og lader pigebørn blive i hjemmet, for de skal jo bare giftes, så dem skal der ikke ofres uddannelse på.
For ikke så forfærdelig mange år siden var der også folk i Danmark, som havde disse holdninger.
Min mor er næsten 70. Hun voksede op som datter af to skolelærere og kom som den naturligste ting i verden på gymnasiet og senere på universitetet lige som alle sine søstre.
Naboen havde 5 børn. De to drenge fik realeksamen, mens døtrene skulle ud af skolen efter 7. klasse, for de var jo “kun” piger, så hvorfor dog ofre uddannelse på dem.
Måske er det snarere patriarkalske og nedarvede traditioner end bestemte religioner, som er problemet?
”main-stream Islam” – hvad er det egentlig Ragnhild?
Benytter muslimer ikke den samme koran – henholder de sig ikke til de samme lovskoler – er det ikke 4 i alt?
Den dødstruede og politibeskyttede tyrkisk-tyske forfatter Necla Kelek, siger om islam:
”Man skal ikke kritisere dem, der anskuer islam ”under ét” – som en enhed, for sådan ser den sig selv. Talen om islams utallige former er verdensfjern. Der kan være forskelle i detaljen fra Marokko til Sudan, men ikke i det grundlæggende, siger Kelek. Islam er en social realitet. I dens filosofi og skrifter står den for et ensartet menneske- og verdensbillede, der går hen over alle forskelle.”
Var/er den højagtede filosof, al-Ghazal i- mange kalder ham den største muslim efter Mohammed – måske fuldstændig rablende gal og uvidende om koran og sunna, da han skrev det nedenfor anførte om den muslimske kvinde?
”Hun bør blive hjemme og spinde; hun bør ikke gå ud ret ofte; hun må ikke være velorienteret; ej heller må hun tale meget med sine naboer og kun besøge dem, når det er absolut nødvendig. Hun bør tage sig af sin mand og respektere ham, både når han er tilsted, og når han er borte, og prøve at tilfredsstille ham i al. Hun må ikke bedrage ham og ikke presse penge ud af ham. Hun må ikke forlade sit hus uden hans tilladelse, og hvis han giver hende tilladelse, skal hun gøre det uden at vække opsigt. Hun bør iføre sig gammelt tøj og gå ad ubefærdede gader og gyde, undgå markedspladser og sikre sig, at en fremmed ikke hører hendes stemme eller genkender hende. Hun må ikke tale med en ven af sin mand end ikke i nødsfald. …Hendes eneste bekymring bør være hendes dyd, hendes hjem, hendes bønner og hendes faste. Hvis en ven af hendes mand besøger huse, når huset når han er ude, må hun ikke åbne døren eller svare ham for at beskytte sin mands ære. Hun bør acceptere, hvad hendes mand giver hende, som tilstrækkeligt. … Hun bør være ren og parat til at tilfredsstille sin mands seksuelle behov når som helst”. (Du statut inférieur de la femme en Islam, v/Ghassan Ascha, Paris 1986).
Efter dette er det vist med al tydelighed fastslået, at talebanerne står helt og aldeles på islams grundlag – og som al Ghazali siger, hun, kvinden, må ikke være velorienteret.
–
I øvrigt er der vist ikke nogen her på blogen, der har gjort sig til talsmænd for, at kvinder skal holdes i uvidenhed. Tvært imod.
Muslimske kvinder der lærer at tænke selvstændig ter pragtfulde. Hirsi Ali, Irshad Manji, Wafa Sultan og ikke at forglemme førnævnte Necla Kelek. Prægtige piger, skulle jeg hilse og sige. Så uddan jer endelig – i noget fornuftigt.
I øvrigt:
Chapter 9 of the Qur’an, in English called “Ultimatum” contains violent passages, it abrogates previous peaceful content. Muhsin Khan, the translator of Sahih al-Bukhari, says God revealed “Ultimatum” in order to discard restraint and to command Muslims to fight against all the pagans as well as against the People of the Book if they do not embrace Islam or until they pay religious taxes. So, at first aggressive fighting was forbidden; it later became permissible (2:190) and subsequently obligatory (9:5) This “verse of the sword” abrogated, canceled, and replaced 124 verses that called for tolerance, compassion, and peace.
Se også det har talebanerne forstået piger – vers 9,5 alene gør 124 moderate vers ugyldige. Der er altså intet mystisk i, at koranskolerne producerer unge mænd, der ser hele formålet med deres liv i at rejse ud til fremmede lande og dræbe så mange ikke-muslimer som overhovedet mulig.
Det står der at de skal i den eneste bog de får lov til at læse, koranen.
Og medens det foregår reciterer Ragnhild og Gülay lystigt løs af vers, som budbringeren har erklæret ugyldige.
Anker
Ja, det undrer mig ikke hvorfor du er så fascineret af Manji og Ayan Hirsi Ali nok fordi de taler efter munden på dig. Sådan skal det være i mit hjemland (DK) at man bare skal tale efter munden på Dansk Folkeparti og islamofobere så er man go nok, hvis ikke er man en idiot.. tsk tsk..
@ Gülay -
Var det bedre, hvis jeg havde skrevet at kvinder ikke må uddanne sig, dygtiggøre sig og tænke selvstændigt?
Som al Ghazali ovenfor om skrifternes anvisninger for muslimske kvinder.
http://en.wikipedia.org/wiki/Al-Ghazali
@ Gülay
Irshad Manji og Ayan Hirsi Ali er højt begavede kvinder, man kunne kun ønske man havde lige så god en hjerne som de har.
De er iøvrigt vidt forskellige, – Manji er stadig muslim, mens Hirsi Ali har sagt farvel til islam.
Den der ikke frygter islam ER jo idiot, – det må vel være klart for enhver der stadig har lov at tænke selv?
@ tatarikka
Men selv kvindelige tjenestefolk kunne læse i Danmark for 400 år siden, noget almindelige muslimske kvinder endnu ikke kan i ret stort tal, og slet ikke kunne for 50 år siden.
Du har ret i at man inden for islam har satset på at kvinder ikke ved noget om verden, så har man dem hvor man vil have dem.
Jeg har derimod ikke tidligere hørt om at det skulle være almindeligt i DK at piger ikke skulle gå i skole længere end de første syv år. I *mine* bedsteforældres børneflokke, fil piger da også præcis lige så lange skolegange som drengene, – typisk på landet til det der hed præliminær-eksamen.
Som jeg før har fortalt, så sagde jeg til bestyreren for min muslimske skole: “Din datter er god til matematik” – og han svarede: “HA, hun er en pige, hvad skal hun bruge det til” – og det var IKKE for 100 år siden