Gülay Kocbay fejrer 2 års blog-jubilæum

 

 

Ja, 17/6 havde jeg  blog- jubilæum og det er først nu jeg får tid til at skrive et indlæg i den anledning. Det er nu 2 store år, hvor jeg har været en aktiv  populær WordPress blogger under politik & offentlig. Det er lidt blandede følelser jeg har i forbindelse med at blogge, da jeg personligt har haft mine  op – og nedture, og der har til tider været mange hede diskussioner, hvor det sjældne gange  også løb ud af sporet. Vi er jo trods alt mennesker, og vi har holdninger, der vil noget!

Jeg har personligt oplevet en del tumult  i forbindelse med mit bloggeri, nogle gange har været mere sjovt at blogge end andre gange, og i en tid  havde jeg  faktisk også  besluttet for at lukke og slukke min blog, men jeg blev ked af det, og jeg vidste godt, at hvis jeg sagde farvel og takk til min blog, så var noget så dyrbart også taget fra mig,  jeg elsker at skrive, og det er min store interesse, og selvom jeg ikke blogger så ofte som jeg gjorde i starten, har jeg dog altid min blog at vende tilbage til, når jeg har noget på hjertet.  

 Fordelen ved at blogge er netop, at man netop ikke behøver at tænke på, at man skal begrænse sine ord, som man bliver nødt til når man skriver til diverse aviser,  men man kan lade sine meninger komme til udtryk i sin fulde længde uden indblanding  – man styrer det selv!

Der er nogle af mine bekendte som undrer sig over, hvorfor jeg ikke blokerer for folk, der kører i selvsving i debatterne…? Personligt mener jeg, at det er vigtigt at have et åbent sind, og lade andre mennesker, som man ikke altid er enige med komme til orde på samme måde, som jeg selv ønsker at komme til orde, med forbehold om at overholde en anstændig tone.   Det er derfor vigtigt for mig  ikke at være firkantet, og ikke at være afvisende og arrogant over for anderledes tænkende, men at man kan rumme alle mennesker. Jeg vil dog ikke benægte, at jeg til tider, også har blokeret, og har bedt folk om at forsvinde, men sådan er vel betingelserne engang imellem og på blogverdenen kan der i ny og næ være et barsk klima, og det er os blogger som sætter dagsordenen og værdier for vores blogge. og det må de andre bare leve med.

chart.dk har jeg ca. 200 læsere,  og det er til trods for, at jeg gang på gang blev sparket ud af politiklisten, har jeg dog alligevel faste læsere, som har interesse, og læser mine skriblerier, og det gør mig naturligvis glad at have faste læsere. Nogle følger også bare med på bloggen for lige, at have noget at sladre om, og hurtigt render videre med sladren over til de humørforladte islamfjendske blogs , but who cares! 

Jeg har endnu ikke haft mulighed for, at fejre min  2 års blog-jubilæum, men vil gøre det i løbet af weekenden, hvor jeg vil slå mig ned med veninder, og spise en  2 års blog- jubilæums -lagkage!

Nu et lille hurraråb, og efterfølgende et meget stort HURRRAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!

Længe leve Gülay Kocbay´s blog.

7 kommentarer

  1. Hjertelig til lykke, og tak, fordi jeg må være med. Selv når vi er uenige, er det en berigelse. God bloglyst fremover!
    Med kærlig hilsen
    AagePK

  2. Hurra for bloggen og tillykke med dens 2-års fødselsdag.
    Det er godt, at du ikke blokerer for andres meninger, men lader så mange forskellige stemmer komme til orde.
    mht. lagkagen: bon appetit!

  3. Ja, selv om du tit har fornærmet mig, ville jeg jo komme til at savne din blog, hvis den ikke var der længere. I modsætning til f.eks. Uriasposten, hvor folk er så kedsommeligt enige, at man falder i søvn, bare man kigger på kommentarsporet, så keder man sig aldrig her (med enkelte undtagelser ;) ).

    Prøv blot at styre dit temperament lidt bedre. Det er, når dét løber af med dig, at det ender galt.

    Jørgen

    PS! Nå, ja – og så tillykke med fødselsdagen! Af en toårig at være er du faktisk ret go’ til dansk. ;)

  4. (Og se nu at få fjernet den %#”!%&! moderation fra mit navn. Ellers kommer djinnerne og ta’r dig).

  5. djinn-djinn, Juanita, how are you, Pepita, må jeg, senorita, byde op til en dans?
    (Egentligen skulle det ha’ varit glass, men….)

  6. Tak takk folkens :-)

    Jørgen.. du har ret..

  7. :salam:

    Tilykke qiz-kardesh! (ok, det var en tyrkisk fyr der sagde til mig at søster hed QIZ-Kardesh på tyrkisk)

Læg en kommentar