Mine tanker går til de omkomne

Det skærer i hjertet når jeg tænker på alle de omkomne i jordskælvet i Kina, som nu er oppe på 12.000 døde, og hvor stadig flere mennesker ligger begravet under murbrokker og stendynger.

Det er trist, at nogle mennesker går sommeren i møde med en katastrofe og sorg, men sådan er det, hvor vi som mennesker er magtesløse og ikke kan forhindre alt, hvilket vi bliver nødt til at acceptere, og erkende at vi mennesker i sidste ende er svage.

Min faster og hendes mand oplevede også et meget stort jordskælv i Istanbul, og jeg må indrømme at jeg nærer en vis uro, når jeg er dernede. Da de var på ferie i Istanbul for ca. 5-6 år siden var der et jordskælv, heldigvis kom de igennem det med små skrammer, og de efterfølgende dage blev de nødt til at tilbringe på gaden i telte, de turde nemlig ikke gå op i deres lejlighed.

Da jeg var på besøg hos dem, var det lidt mærkeligt at se revnerne i væggene flere steder , og de havde været tæt på, at de måske ikke havde sluppet helt uskadt fra det, men heldigvis nåede de ud og mens de forsøgte at redde deres liv, forsøgte de i al den forskrækkelse også hurtigt at banke på hos naboerne, mens de løb ned af trapperne og råbte, at der var jordskælv.

Naturkatastrofer ligger så fjern fra os (måske), og hvad vi ser og hører er kun i medierne, . Må Gud hjælpe alle der i øjeblikket er blevet ramt af dette jordskælv, og give dem tålmodighed og styrke til at komme igennem denne meget sværere periode.

Alt hvad vi har og alt det der er kært for os i det jordiske liv er ikke til at vide, hvornår vi mister eller hvordan…? Derfor synes jeg også det er vigtigt, at når man lever sit liv, at man tænker på det hinsides ikke fordi jeg er så hellig, at jeg tit gør det, men nogle gange tænker jeg da over, at vi én dag vender tilbage til Gud og skal stå til ansvar for vores handlinger og gerninger i dette liv, som føles så blødsøden og uundværligt i øjeblikket, og derfor er det også vigtigt for mig som muslim, at jeg gør mit bedste for, at jeg lever mit liv efter hvad Gud har gjort tilladt for mig og, hvad han har sagt jeg skal undgå for at gøre mig fortjent til et evigt liv.

Jeg tænker nogle gange over, at Gud ikke har skuffet mig, og har givet mig muligheden for, at leve i sus og dus, hvorfor skulle vi som mennesker ikke vise vores taknemlighed over for ham…? Når han ikke har skuffet mig i livet, hvorfor skulle jeg skuffe Gud ved ikke at opfylde mine pligter over for ham…?

Nogle af jer kan ikke forstå, hvorfor jeg netop har valgt, at indrette mit liv ved at leve sådan som jeg gør, men det er udelukkende fordi, jeg ønsker et evigt liv, dette jordiske liv vi har i øjeblikket ser jeg på som en prøvelse for os mennesker, hvor vi bliver testet godt og grundigt med gode tider også med dårlige tider, hvor vi måske føler, at vi ikke kan overskue livet mere, og det bør have en ende, men så er det vigtigt, at huske på, at alt blot er en prøvelse, hvor vores tro til vores skaber bliver prøvet af.  

Det jordiske liv slutter også meget brat for manges vedkommende, og dette vil jeg forsøge på bedste vis, at for mit vedkommende skal ske, hvor jeg har en god samvittighed over for Gud, når jeg på dommens dag skal stå til ansvar for det liv jeg har levet her på jorden.