Radikalisering: venskaber og dialog

En integrationsundersøgelse som Københavns Kommune har lavet, viser at mange indvandrere og efterkommere i København føler sig uden for det danske samfund og har mindre tillid til deres naboer og folk på gaden end danskere, skriver Avisen.dk

Integrationsborgmester Jacob Hougaard mener, at det er tegn på at københavnere lever adskilt;

- København er blevet mere og mere opdelt igennem årene, og det er vi nødt til at ændre på. Der er en voldsom kontrast mellem de veluddannede unge mennesker og de socialt belastede familier i byen, siger Jacob Hougaard.
Ifølge undersøgelsen føler hver femte indvandrer og efterkommer sig ikke som en del af det danske samfund. For danskere er tallet hver tiende. Desuden svarede 36 procent med indvandrerbaggrund, at de har lidt eller ingen tillid til folk, de møder på gaden. For danskere er tallet 18 procent. Hver fjerde indvandrer og efterkommer har ingen eller lidt tillid til naboerne.

Ud fra denne undersøgelse vil Københavns Kommune imorgen lancerere en kampagne “VI KBH`ER” som vil køre over 3 år med en række kultur- og dialogarrangementer, for at danskere og indvandrere kan komme hinanden ved;

- Det skaber en negativ historie at gøre folk til et projekt eller et problem. Integrationen er meget mere værd, når den sker, hvor folk alligevel mødes. For eksempel i fodboldklubber, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) med henvisning til et projekt, som modtager støtte.

Integrationsborgmesteren mener, at dette møde mellem danskere og indvandrere kan forhindre radikalisering;

- Nøgleordet er venskaber. Det er vigtigt at tale om tingene, inden der pludselig sprænger en bombe, som vi har set i andre lande.

Kampagnen koster tre millioner kroner, og får opbakning fra Venstre på rådhuset. Pia Allerslev er dog mere tilhænger af det, hun kalder ‘den stille integration.’ (Avisen.dk)

Jeg mener at folk på egen hånd skal tage initiativer til at danne venskaber tværs over etnicitet og religioner, det er mere sundt, at både danskere og indvandrere på egen hånd gør sit bedste for at lære hinanden at kende og bryde mange fordomme, som de har om hinanden.

Hvad man hidtil har krævet i det danske samfund er at sætte krav til indvandrerene, jeg synes også det er vigtigt at man stiller krav til danskere, som jeg mener godt kan være så fordomsfulde, og deraf meget indelukket og trækker sig tilbage fra al kontakt med den fremmede.

Detter er naturligvis takket være mediernes evige stigmatisering af indvandrere og Dansk Folkepartiets hezt og nedgørelse af medborgerne i det lille yndige land.