Ekspert i menneskerettigheder: Danmark kan få problemer

 

Ekspert i menneskerettigheder mener, at Danmark kan få problemer med at forbyde religiøse symboler i retten.

Dansk Folkeparti er så langt henne i vejret med deres argumenter mod et tørklædeforbud, som de ihærdigt står i spidsen for, og ganng på gang pisker en stemning op i Danmark mod tvangsfjernelse af muslimske kvinder fra offentlige stillinger ude på arbejdsmarkedet.

Ekspert i menneskerettighederne mener, at hvis sagen kommer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så har politikerne måske slet ikke ret til  at forbyde tørlæder;

- Der er to grunde til, at den danske regering skal passe på i en sag som den her. For det første er stat og kirke i Danmark ikke adskilt. Kirken er på finansloven, og vi har et kirkeministerium. Det betyder, at argumentet for, at man skal adskille religiøse symboler fra det offentlige rum, ikke vejer så højt som i eksempelvis Tyrkiet, hvor domstolen har tilladt tørklædeforbud i blandt andet skolerne, siger Stéphanie Lagoutte.

Grunden til at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol accepterer, at tørklæder er forbudt i Tyrkiet er fordi der i forfatningen er indskrevet, at stat og kirke er adskilt, hvorimod man ikke kan bruge samme argument i Danmark, fordi  folkekirken er indskrevet i Grundloven, og derfor mener Stéphanie Lagoutte, at det vil blive problematisk i Danmark med et tørklædeforbud.

- For det andet kan jeg ikke se, hvordan regeringen skal kunne dokumentere, at domstolen ikke fremstår neutral og upartisk, bare fordi der sidder en dommer med tørklæde. De bliver nødt til at bevise, at tørklædet i sig selv udgør et problem, før de kan forbyde det, og det kan jeg ikke se, hvordan de vil gøre, siger hun.

Stéphanie Lagoutte forklarer, at de danske domstole i mange år er blevet opfattet som neutrale, upartiske og værdige. Selvom der har været både kvinder og mænd, ældre og yngre – og personer med både kors og forskellig påklædning.

 Kort fortalt er et forbud mod religiøse symboler i retten som udgangspunkt både i strid med religionsfriheden i Danmark, og det er diskriminerende over for de muslimske kvinder, der så ikke kan få et arbejde.

Derfor skal argumentet for, at symbolerne skader andres friheder og rettigheder, være så godt, at man kan opveje de to hensyn. Og det kan blive svært at komme med så gode argumenter, forklarer Stéphanie Lagoutte, der dog påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ofte giver de enkelte lande lang snor i sager om blandt andet tørklædeforbud.

- Derfor kan jeg ikke endeligt afgøre, om tørklædeforbuddet vil være i strid med menneskerettighederne, før der kommer et konkret lovforslag, siger hun. (Avisen.dk)

Ja i tørklædedebatten har omdrejningspunktet været undertrykkelse og at muslimske kvinder blev undertrykt og påtvunget tørklædet, men lige nu som det ser ud, så handler det ikke om undertrykkelse overhovedet, det er selvstændige og frittænkende muslimske kvinder, der uddanner sig til høje stillinger i Danmark, som man vil indskrænke muligerne for ude i det danske arbejdsmarked.

Mht. forbudet i Tyrkiet  som ekstremisterne der går ind for et tørklædeforbud, som bruger det som argument, så vil jeg sige, at  i Tyrkiet er der en broget befolkningssammensætning, hvor der er ikke-muslimer, som besidder høje stillinger ved uddannelsesinstitutioner, som præger debatten betydeligt meget, hvad angår tørklæde eller ikke-tørklædedebatten.

Det er klart, at disse mennesker, som taler tyrkisk, og som har fået sig et muslimsk navn bliver fremstillet som muslimer, der ikke ønsker tørklæde i Tyrkiet. Der er blevet foretaget en undersøgelse blandt rektorerne i Tyrkiet, hvor man faktisk er kommet frem til, at de har en ikke-muslimsk oprindelse, og deraf hvorfor de hetzer så meget imod muslimerne og oppisker en stemning mod muslimske kvinder, der blot vil have samme muligheder som alle andre kvinder uden tørklæde.

Før man taler for et tørklædeforbud, så skulle man undersøge fordele og ulemperne, hvis man tror at muslimerne vil med et tørklædeforbud holde op med at være muslimer, så skal man tro om igen, som Birthe Rønn Hornbech så godt udtrykte.