How humans change when status change

Posted on marts 29, 2008 af Gülay Kocbay

Meget interessant, hvor der er et ret godt moralsk budskab i historien, klik for at læse den…

status.jpg

Filed under: Værdier

« Kurt Westergaard vil have SIAD´s hjemmeside lukket Tik-tak-tik-tak husk det nu! »

9 Responses to “How humans change when status change”

  1. Jørgen, på marts 29th, 2008 at 9:15 pm Said:

    Vise ord, Gülay. Nøjagtigt sådan havde jeg det selv, dengang min fætter donerede sine ben til mig, efter at mine egne var blevet amputeret i bilulykken.

    Fa’me om jeg gad spille fodbold med ham længere. ;)

  2. Kimpo, på marts 30th, 2008 at 11:57 am Said:

    Sådan er kvinder!

  3. Bilal, på marts 30th, 2008 at 12:08 pm Said:

    Kvinder røvrender altid så det er typisk historie om hvordan kvinder tænker på sig selv.

  4. Jørgen, på marts 30th, 2008 at 6:28 pm Said:

    Aner man en fælles, såret maskulinitet fra Kimpo og Bilals side? For pokker, drenge - alt det er ligemeget, når bare de ser godt ud! (Og det gør de; hold kæft hvor er kvinder dog dejlige!) ;)

    Jørgen

  5. Kimpo, på marts 30th, 2008 at 6:48 pm Said:

    Muslimerne har sgu da fået fat på eeen rigtig ting i det mindste :)

    Hvis man ikke tager dem alvorligt, ikke forelsker sig (i andet end deres ydre) og har en god forsyning af ørepropper, så er kvinder såmænd OK..

  6. Gülay Kocbay, på marts 30th, 2008 at 6:57 pm Said:

    Kimpo, du er godt nok for uhøflig!

  7. Bilal, på marts 30th, 2008 at 7:55 pm Said:

    Kimpo er go nok!! :)

  8. Knud Larsen, på marts 30th, 2008 at 8:11 pm Said:

    @ Jørgen

    Glæder mig at høre, at du også er dyrker af kvinder, - jeg kan ikke starte dagen uden at se på kvinder, - selvfølgelig kun hvis min kone er taget på arbejde, ellers er hun nok ;-)

    Jeg stemmer altid på kvinder ved valgene, og jeg hader religioner som diskriminerer kvinder.
    Kvinder kan naturligvis også være rabiate,

    Set fra en antropologisk synsvinkel så kan kvinder naturligvis også være nogle af de mest rabiate militante i et samfund.

    I de indianske samfund var det ofte kvinderne som opfordrede til den værste form for tortur, OG de opfordrede med sikkerhed deres sønner til at gå i kamp og dø, - som man kan se fra mange beretninger fra dengang - “En god dag at dø” var ofte mødrenes sang til sønnerne.

    Hvad der så kommer først, ved man så nok ikke, - var det mænd som opfordrede kvinderne til at opfordre deres egne sønner til at dø?

    Hvordan er det i Libanon og i Gaza, med de mange mødre som opfordre sønnerne til at dø? er det samme sag?

    Hvem ved - quien sabe - jeg gør det ikke.

  9. Knud Larsen, på marts 30th, 2008 at 8:12 pm Said:

    “opfordrer”

    Kan ikke lide disse fejlslag ;-)

Leave a Reply