Forum for Kritiske Muslimer maner til kamp mod Hizb-ut-tahrir

Forum for Kritiske Muslimer har manet til kamp mod Hizb-ut-tahrir, og foreningen vil i 2008 samarbejde med den tidligere højtstående Hizb-ut-tahrir medlem Majid Nawaz for at holde unge muslimer væk fra ekstremistiske miljøer.
Sherin Khankan, der er foreningens forkvinde mener, at det bedst kan gøres via åben dialog;
»Vi vil i kritisk dialog med Hizb ut-Tahrirs sympatisører og medlemmer, og vi vil søge at nå de unge via intellektuelle argumenter. Vi mener, at Hizb ut-Tahrir manipulerer et kunstigt skel mellem islam og demokrati, og mellem islam og menneskerettigheder. De er med til at manipulere en kunstig modsætning mellem dem og os, og det er meget lidt frugtbart for en ung identitet, uanset hvor i verden man bor,«
Forum for Kritiske Muslimer har nu lagt kræfterne sammen med Majid Nawaz, der har været inspirationskilde til strategien om kritisk dialog.
Majid Nawaz, som tidligere medlem af Hizb-ut-tahrir kæmper nu kamp for , at mindske Hizb-ut-tahrirs tiltrækning på unge muslimer i Danmark.
Han vil komme til Danmark 3.-4 april og vil holde et foredrag for at sparke den kritiske debat i gang med Sherin Khankan, skriver Berlingske.dk
Flere politiske partier har udtrykt ønske om, at man skal forbyde Hizb-ut-tahrir i Danmark, men Forum for Kritiske Muslimer mener ikke, at det er igennem et
forbud man skal læse problemet, men at en bekæmpelse skal ske offentligt;
»Vi vil diskutere, hvad Hizb ut-Tahrir vil sætte i stedet for demokratiet og være kritiske over for det. Være kritiske over for deres historiesyn, retorik, sprog, metoder og det kalifat, som de siger er alternativet. Vi vil nuancere debatten om islamisme i Danmark og være kritiske overfor Hizb ut-Tahrir, for vores mål er i sidste ende at opstille et alternativ til de unge i Danmark, som er tiltrukket af politisk islam,« siger Sherin Khankan.
Religionsforsker Tina Ma-Gaard fra Århus Universitet er dog skeptisk og mener at det er svært at komme i dialog med Hizb-ut-tahrir medlemmer;
»Hvis man vil i dialog med Hizb ut-Tahrirs medlemmer, skal man være meget bevidst om, hvad dialogens formål er. Eftersom Hizb ut-Tahrir nok er den mest topstyrede islamistiske bevægelse overhovedet, vil det være begrænset, hvor meget den danske filial kan få lov til at flytte sig i forhold til den internationale ledelse. Det virker umiddelbart mindre kompliceret at gå i dialog med de unge muslimer, der ikke er en del af bevægelsen, men som færdes i de miljøer, hvor Hizb ut-Tahrir rekrutterer,« (Berlingske.dk)
Filed under: Danmark









Åh nej, ikke den grædekone igen..