Dansk Folkeparti presser Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kritiseres for ikke at være upartisk, og for at have valgt side i palæstina konflikten - og derfor vil DF gerne tvinge dem ud af Mellemøsten.

I de kommende finanslovsforhandlinger vil DF kræve, at Folkekirkens nødhjælp mister sit tilskud fra Danida indtil Folkekirkens Nødhjælp stopper med, alt arbejdet i området.

“Vi vil ikke acceptere, at de er i den region. De skulle meget hellere koncentrere sig om afrikanske lande som Sudan, Niger og Tanzania,” siger udenrigsordfører Søren Espersen til avisen.

Søren Espersen retter skytset mod Folkekirkens Nødhjælp efter, at have set et informationshæfte, om Israel, “Hvor går grænsen“, som han påstår at være propagandamateriale.

“Når vi giver så mange millioner i statsstøtte til en organisation, har vi en forventning om, at den gør sig meget umage for at optræde upartisk, men det gør Folkekirkens Nødhjælp ikke. Den har meget klart valgt side i Palæstina-konflikten og støtter Hamas og Hizbollah, som desværre har meget medvind i det område,” siger han.

I Folkekirkens Nødhjælp er generalsekretær Henrik Stubkjær bestyrtet over, hvad han ser som Dansk Folkepartis forsøg på økonomisk pression.

“Det er utrolig betænkeligt i et demokrati, at medlemmer i Folketinget rækker ud efter en enkelt organisation uden at påpege noget konkret forkert. Det er et fuldstændigt brud på den demokratiske tradition for, at det aldrig er politikere, som bestemmer, hvad NGO’ere skal lave eller ikke lave,” siger Henrik Stubkjær.(TV2 NYHEDERNE)

 

One Response to “Dansk Folkeparti presser Folkekirkens Nødhjælp”

  1. Tja… alt mulig held til DF i deres bestræbelser.

Leave a Reply