
Imam Ghazali er en af de største islamiske lærde, som i 1058 blev født i Iran, og hans dybsindige lærdom fandt også sted i Iran i byen Tus. Igennem sin evige søgen efter viden og uddannelse fik Imam Ghazali en stor indsigt og viden indenfor fiqh, hadith, koranen og tasawuf, hvor han senere også har skrevet mange store værker, og en af de største er The Incoherence of the Philosophers. Hvis, der er nogen værker, der spirituelt gør stærkt indtryk på mig , er det helt klart Imam Ghazalis værker, som jeg er meget betaget af.
Hvordan kan man kende Gud?
Det er dette spørgsmål, som Imam Ghazali i sit værk Lykkens Alkymi stiller;
“Ved at gruble over sin egen eksistens og sine egenskaber opnår mennesket kendskab til Gud”. (Kilde, bog, Lykkens Alkymi)
Hvis man har et kendskab til Gud og Guds love, vil man som troende muslim også tro på, at der er et liv efter døden, faktisk et evigt liv, hvis man benægter troen på et liv efter døden, vil man også benægte Guds eksistens, og der ville ikke være nogen mening med livet. Med troen på et liv efter døden stræber en muslim også på at opfylde Guds love, som er skænket os muslimer igennem de guddommelige åbenbaringer, og som troende forpligter vi os selv til, at overholde disse påbud og forbud, som Gud har fastlagt for os.
Mange tænker på deres liv her og nu uden nogensinde at tænke på døden, og hvad der sker efter døden…? Man kunne jo også sige, at det er meningsløst at tænke over noget, som ikke er aktuelt her og nu? Det er netop det, som er lidt interessant for vi ved jo ikke, hvornår vi dør eller for nogle andres vedkommende, hvad der eventuelt sker, når vi engang dør?
Videnskaben har svar på mange spørgsmål, men lige netop stopper deres søgen og undersøgelse, når det vedrører undersøgelser omkring døden, da videnskaben hovedsageligt undersøger sanseligt materiale, men netop hvad der sker efter vi ligger i graven , bør jo være meget relevant for alle, og hvis videnskabsmænd kan lave grundige undersøgelser, og opklare mange spørgsmål, burde de også være i stand til at opklare og komme med en logisk forklaring på, hvad der sker efter døden?
Medmindre svaret på dette spørgsmål er, at vi efter døden blot rådner op, og bliver til jord for altid? Eller hvis man som buddhister tænker, at vi genfødes alt efter vores karma og måske endda ender med, at vi genfødes som små slimede regnorme?
For troende mennesker spiller det en afgørende rolle, at ligeså vel som man stræber i denne verden for at opnå succes, lykke og glæde, at man også forbereder sig til det Hinsides, hvor det virkelige liv, og evige liv opnås, og hvor vi vil stå over for vores skaber. Denne jordiske liv er fantastisk, og der er masser af nydelser, og en del materielle ting, man kan glæde sig ved, men det er ikke evige genstande, og det er blot midlertidige nydelser og fornøjelser. Hvis vi ser på dem som går bort ved døden, hvor ingen af dem kan medbringe noget af deres materielle ting og ej heller kan de medbringe deres status med i graven, tænker man naturligvis på, at vi blot nyder det her og nu, og det er os ikke til ret meget gavn i virkeligheden medmindre vi har nogle gode gerninger med os.
Profeten (fred være med ham) har sagt at, ”på dommens dag vil verden vise sig i den virkelige skikkelse, som vi nu ikke er i stand til at se.”
Måske er vi i stand til at se, men at der er nogle der blot ikke vil erkende, hvad de ser, og lader sig fornøje og forblinde af deres magt, rigdom som om det aldrig skal ophøre , og uden at tænke på, hvad der sker efter døden?
Om verden, skriver Imam Ghazali følgende;
”Profeten Jesus (AS) så verden afsløret som en ækel gammel heks. Han spurgte hende, hvor mange mænd, hun havde været gift med. Hun svarede, at de var utallige. Han spurgte, om de var døde eller blevet skilt fra hende. Hun sagde, at hun havde slået dem alle ihjel. Da sagde han; ”Jeg undres over de tåber, som ser, hvad du har gjort mod andre og alligevel vil have dig”
Livet ophører, og slutter, men det slutter faktisk ikke, men kun den første opgave som vi havde i vores liv afsluttes, og lige meget, hvem vi er, hvor vi end kommer fra, hvor rige eller fattige vi har været i vores liv, er vores sidste destination graven, eller andre vælger at blive brændt, dvs. der foreligger to muligheder enten, at blive begravet, som er obligatorisk for en muslim, og for ikke-muslimer enten at blive begravet eller blive brændt, men i sidste ende går vi alle bort uanset vores magt, rigdom eller om hvorvidt vi er muslim eller ikke-muslim. Vi skal alle møde vores skaber, og stå til ansvar for, hvordan og hvorledes vi på frivillig basis havde valgt at tilbringe vores liv på jorden.
Imam Ghazali bruger en god og dækkende beskrivelse for vores tilstedeværelse i denne verden, at vi blot ernogle pilgrimsrejsende, som rejser for at nå til vores mål. I forbifarten tænker nogle mennesker kun på deres liv her og nu, mens andre både forsøger at opnå den bedste rejse ved at nyde, mens de også samler ind til det næste liv, igennem gode gerninger, bønner, godhed, og respekt for deres medmennesker;
” Selv om vi har sagt så meget ufordelagtigt om verden, må man huske, at der er nogle ting i verden, som ikke er af denne verden – såsom kundskab og gode gerninger. Et menneske bærer den kundskab det besidder, med sig til den næste verden, og mens dets gode gerninger er svundet bort, bliver virkningen af dem tilbage i menneskets karakter. (Kilde, bog; Lykkens Alkymi)
At være muslim er ikke ensbetydende med, at man ikke er kritisk og mange unge muslimer har nok også spurgt sig selv, hvordan man kan være sikker på Guds eksistens og livet efter døden? Fremfor at følge forfædrenes tro ukritisk, og tage imod en tro, som man ikke selv har undersøgt. Faktisk er alle muslimer opfordret til ikke at tage ukritisk imod en TRO, men at man opnår denne tro med refleksioner, og spørgsmål, hvis man stiller sig selv det spørgsmål, og tænker over sin egen eksistens, hvordan er jeg blevet til? Og hvorfor ? Man skal blot have nogle logiske svar, og naturligvis er der intet der forekommer af sig selv – i så fald vil jeg gerne se nogle dagligdags ting, blive skabt af sig selv, hvis det virkelig kan lade sig gøre, at mennesker, jorden, træer og buske er blevet skabt ud af ingenting eller blot ved et tilfælde, så kunne det være interessant at se, at tingene her og nu også kom til sin eksistens ved et tilfælde. Det er dog ikke muligt, og derfor findes både Gud og et liv efter døden. Koranen siger følgende om døden, og det næste liv efter døden;
“Og det (mennesket) præger en lignelse om Os, og har glemt kendsgerningen om sin egen skabelse og siger: Hvem kan give liv til knoglerne, når de er rådne?”
Sig: “Den som skabte dem første gang, vil give dem liv. Og Han kender enhver skabning. Han, som frembringer ild for Jer af det grønne træ, så I da kan tænde ild derfra. Mon Han, som har skabt himlene og jorden, ikke har magt til at skabe deres lige? Jo, og Han er den store Skaber, den Alvidende.” (36:79-82).